Historie

Ejendommen blev bygget som lejeboliger i 1925 af Københavns Kommune, og i slutningen af 1980’erne blev den overtaget af Ejendomsselskabet Thor, som begyndte genopretningen af ejendommen med henblik på salg. Der blev bl.a. indlagt fjernvarme og isat nye vinduer.

I 1998 overtog lejerne ejendommen og siden er der yderligere kommet nyt tag, nye faldstammer, renovering af gården, omfangsdræn for at holde kælderen tør, renovering af facaderne, renovering af for- og bag­trappe, opsætning af vandmålere mm. I dag udgør foreningen cirka 150 andelslejligheder, der tæller både 1, 2 og 3-værelses lejligheder samt løbende flere sammenlagte lejligheder.